Kiosk 学习策略和指南

Det første og sidste som kræves af et geni er kærlighed til sandheden
Goethe

Danske serier

Tænk som genierne

“Selvom du ikke er et geni, kan du godt bruge de samme strategier som Aristoteles og Einstein til at sparke din kreativitet i gang og blive bedre i stand til at udnytte dine evner og styre din fremtid”.

De følgende 8 strategier opmuntrer til at tænke produktivt snarere end reproduktivt indenfor problemløsning. ”Disse strategier er typiske for tankegangen som kreative genier har anvendt indenfor områder som videnskab, kunst og industri op igennem tiderne”.

1. Se på problemer fra forskellige vinkler, og forsøg at finde nye vinkler på dem som andre ikke har set (eller publiceret).

Leonardo da Vinci mente, at for at komme til at vide noget om et problems beskaffenhed, må man lære hvordan det kan omformuleres på forskellig måde. Han var af den opfattelse, at hans første måde at anskue et problem på ofte var for ensidig, og at det i en anden rekonstrueret form kunne blive til et helt andet problem og dermed anskues på en ny måde.

2. Visualisér.

Når Einstein tænkte et problem igennem, fandt han det altid nødvendigt at formulere emnet på så mange forskellige måder som muligt, også i form af diagrammer. Han visuliserede løsninger, og han mente at ord og tal som sådan ikke spillede en stor rolle i hans tankeproces.

3. Producér! Et kendetegn for genier er produktivitet.

Thomas Edison udgav 1.093 patenter. Han opmuntrede produktiviteten i medarbejderstaben ved at give ham selv og hans assistenter ide-kvoter. I en undersøgelse af 2.036 videnskabsmænd gennem historien fandt Dean Keith Simonton fra University of California i Davis, at de mest respekterede videnskabsfolk ikke blot havde frembragt betydningsfuldt arbejde men også en del dårligt. De var ikke bange for at dumme sig eller for at producere middelmådigt arbejde for at nå videre mod det perfekte.

4. Prøv at kombinere tingene på en ny måde. Kombinér ideer, billeder og tanker på den ene og den anden måde, og lad dig ikke skræmme af usædvanlige og usammenhængende udfald.

Lovene om arvelighed som den moderne genetik er baseret på stammer fra den østrigske munk Grego Mendel, som kombinerede matematik og biologi og dermed skabte en ny videnskab.

5. Skab sammenhæng og forbind emner som ikke er umiddelbart ens.

Da Vinci så en forbindelse mellem lyden af en klokke og en sten, som rammer vandet. Dette fik ham til at forestille sig at lyd kan gå gennem vand. Samuel Morse opfandt relæstationer som kunne sende telegrafiske signaler inspireret af skiftesteder for diligenceheste.

6. Tænk i modsatrettede baner.

Fysikeren Niels Bohr mente, at hvis man stiller to modsatrettede tanker overfor hinanden, udstrækker man sit potentiale, og dermed flytter tankegangen sig til et andet niveau. Hans evne til at tænke på lys som både en partikel og en bølge førte til hans tanke om komlementaritetsprincippet. At ophæve den logiske tankegang et øjeblik kan tillade tankerne at finde en ny form.

7. Tænk i metaforer.

Aristoteles anså metaforen som et tegn på genialitet, og han mente at det individ som har evnen til at opdage ligheder mellem to adskilte områder af eksistensen og forbinde dem var en person med særlige evner.

8. Forbered dig selv på forskellige muligheder.

Hver gang vi forsøger noget og det mislykkes, gør vi noget andet. Dette er helt fundamentalt i det kreative ’uheld’. Fiasko kan kun blive noget produktivt, hvis vi ikke kun ser det som noget uproduktivt. I stedet for kan man analysere processen, se på de forskellige komponenter, så man ved at ændre nogle af dem måske kan nå til andre resultater. Spørg ikke hvorfor det ikke lykkedes men snarere: Hvad gjorde jeg egentlig?

Tilpasset med tilladelse fra: Michael Michalko: Thinking like a Genius: Eight Strategies used by the super creative, from Aristotle and Leonardo to Einstein and Edison (New Horizons for Learning) fundet på http://www.newhorizons.org/wwart_michalko1.html (23.juli 2002). Denne artikel stammer oprindeligt fra The Futurist (Maj 1998).
Michael Michalko er forfatter til Thinkertoys (A Handbook of Business Creativity), ThinkPak (A Brainstorming Card Set), og Cracking Creativity: The Secrets of Creative Geniusses (Ten Speed Press,1998).
Translation by Jette Hannibal, Nørre Gymnasium
Se også:

Time management | Lære at lære | Tænk som genierne